Bliv vinkender

Det kan tage mange år at blive en god vinkender. Det betyder nemlig, at man har et stort kendskab til både distrikter, årgange, druetyper, produktionsmetoder og smagsnuancer. Man skal dog starte et sted. Derfor har vi samlet en lille guide til dig, der gerne vil lære dine vine bedre at kende. Det er nemlig efterhånden blevet en fast del af danskernes middagsborde, hvor vinen helst skal komplimentere maden godt. Bag denne tankegang ligger der en store videnskab gemt, og det kræver læring og nysgerrighed at komme dertil, hvor man kan kalde sig selv vinkender.

Søg hjælp og inspiration

Hvad end du vælger at tage til vinsmagning, selv prøver dig ad derhjemme eller søger viden på nettet, så er det i hvert fald vigtigt at søge ud. Det vil sige, at du skal tage ved lære af andres ekspertise. En god vin guide på nettet kan være et rigtigt godt sted at starte. Her kan man nemlig lære det mest basale og komme godt i gang med at lære nyt. Det er vigtigt at kunne basisbegreberne førend, at man kaster sig ud i de store smagninger.

Smag dig frem

Når du først har samlet den basale viden om, hvad vin er og kan, så er det med at komme i gang med at smage sig frem. Det kan man sagtens gøre derhjemme, men det kan også være godt at tage til vinsmagninger, hvor du kan få mere information om den enkelte vin. Til slut vil du kunne smage dig frem til de rigtige nuancer med bind for øjnene. Det er også en god måde at lære på, hvordan man finder den bedste vin til maden. Her er hovedreglen, at vinen ikke må overdøve maden og omvendt. Du bliver et vigtigt aktiv for familiemiddagen og store forsamlinger.

Tag dig tid

At blive en god vinkender tager tid. Det er ikke lige en titel, man får over natten. Derfor er det også vigtigt at finde nogen, der deler din passion. Gå sammen med nogle venner om at blive klogere på vin eller meld dig ind i én af de foreninger, der er i Danmark. Her kan man også melde sig på rejser til store vinnationer som Italien, Spanien og Frankrig, hvor man kan komme helt tæt på produktionen af de kostbare dråber. På den måde kan man få et fællesskab om sin passion med andre mennesker og blive endnu bedre inden for sit fag.